 En dag på Neuroklinik I løbet af en typisk dag på Neuroklinik, indgår du i 7 terapi moduler. Det forventes at du er omklædt til træningstøj og klar til at gå i gang kl. 9:00. Når dagen er gået har du været igennem 7 trænings moduler af 45 minutter. 4 fysioterapi moduler og 3 aktivitetstrænings moduler. Terapeuterne på Neuroklinik udvikler sig løbende og tilstræber altid at optimere behandlingen. Vi har i perioder udenlandske eksperter på klinikken. Dagen kunne se således ud: Du starter med behandling og træning sammen med en fysioterapeut. Her vil en del af træningen være ud fra bobath konceptets tankegang samt mobilisering og neurodynamisk træning. Dette for at give led optimale forudsætninger for at kunne interagere i samspil med muskler, nervevæv etc. Derved har du bedre fysiologiske muligheder i dagligdagsaktiviteter og den videre træning. Herefter er du i aktivitets træning sammen med en ergoterapeut eller fysioterapeut. Her er træningen tilrettelagt meget individuelt og målrettet i forhold til din individuelle problematik. Det er funktionelle dagligdags aktiviteter og målrettede enkelt øvelser for at stimulere, aktivere og integrere den ramte side. I aktivitetstrænings modulerne, har du mulighed for at træne sammen med andre, hvis dette er relevant Enkelte klienter vil være egnet til et CIMT forløb og da vil fokus hovedsagligt være rettet mod at træne din mest ramte side. Hvilket gør sig gældende i samtlige trænings moduler resten af dagen. Så er der 15 minutters pause. Formiddagen forsætter med endnu 2 gange 45 minutters træning, en individuel fysioterapi træning og en aktivitets træning. Frokost pausen er på 45 minutter. Eftermiddagen forsætter med 2 gange 45 minutters træning. Igen en individuel behandling med fysioterapeut og en ergoterapeutisk træning. Så er der 15 minutters pause Det sidste modul er fysioterapeutisk træning sammen med de andre på holdet. Her vil der trænes nogle af øvelserne som i får til jeres hjemmetræningsprogram. Dagen slutter ca. KL. 15:30. |
|